VindueDkHvem er jeg? Hvor er vi på vej? Findes Gud?

Læs introduktion med kosmiske symboler.

11Vi er på vej fra dyreriget til at blive mennesker.

Guds evige verdensplan i et kosmisk symbol.

Verdensreligionernes forudsigelser

I alle verdensreligionerne findes profetier om fremtiden – om et kærlighedslys, der skulle vise sig, når menneskene blev modne for hele sandheden for at vejlede dem helt frem til kærlighedsriget:

Kristendommen
”Jeg har endnu meget mere at sige eder, men I kan ikke bære det nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede eder til hele sandheden”. (Joh. 16:12-13).
Buddhism Buddhismen
Maitreya Buddha (fremtidens Buddha) er bebudelsen om en fremtidig fornyelse av undervisningen i Dharma. En fornyelse rettet til de mennesker, der kan tage imod og forstå den.
Islam
Islams sejr (fred og harmoni) i forbindelse med fremkomsten af ”sandhedens ånd” (”Ahmed” eller ”Emeth”) – i de sidste tiders dommedag.
Hinduismen
I vores nuværende tidsepoke (Kali-yuga) kulminerer uretten og overskygger til sidst dharmaen helt. Men netop da fremstår den guddommelige hjælp, så menneskene igen kan komme i harmoni med livet og blive bevidste i evigheden, sandheden og kærligheden kaldet ”Satya-yuga”

 

Kristendommen
Ifølge Kristus skulle vi ikke forvente et menneske, (der vandrer i ørkenen, eller sidder i kamrene), men ét åndeligt lys, der lig solen, skulle skinne fra østen til vesten. Han kalder dette lys for ”Talsmanden den hellige ånd” (Joh. 14: 25-26). ”Ånd” betyder bevidsthed/tanker, ”hellige” tanker er de højeste tanker om Gud og evigheden i form af en ”Talsmand” – et ord jøderne anvender for bogrullen med deres hellige skrifter. I Johannes Åbenbaring kap. 20 omtales åbningen af ”Livets Bog”. Derefter beskrives at ”Døden og dødsriget” kastes i ildsøen” og i kap. 21 en ”ny himmel og ny jord”. Hvad betyder alt dette? Kan ordene om ”en ny himmel” symbolisere, et nyt verdensbillede, et evigt perspektiv over livet, der afslører døden som en illusion – altså udsletter døden? Med et nyt udsyn over livet tager verden sig ny ud – en ”ny jord”?

Buddhisme
I Buddhismen kaldes det en fornyelse af undervisningen i Dharma (den højeste sandhed/lære om livet, universet, det gode og ret handling). Nogle profetier henviser denne fornyelse til en tid, hvor der ikke undervises i dharmaen som før. Er dette rettet mod vor tid og følgerne af besættelsen af Tibet? Hvis de gamle profetier om Maitreya – ”fremtidens Buddha” – henviser til nutiden passer de med profetier om at buddhismen visner eller genfødes efter 2500 år.

Hinduisme
Også i Hinduismens epos ”Mahãbhãrata” sanskrit: महाभारत berettes, at Gud vil åbenbare visdommen når uretten hersker på Jorden (Bhagavad-Gita Kap. 4:7). I vores nuværende tidsepoke (Kali-yuga) kulminerer uretten og overskygger til sidst dharmaen helt. Men netop da fremstår den guddommelige hjælp (Fx omtales navnet ”Kalki”), så menneskene igen kan komme i harmoni med livet og blive bevidste i evigheden, sandheden og kærligheden kaldet ”Satya-yuga” (sandhedens epoke). (The Vishnu Purana 4. bog kap. 24 – The Agni Purana 16.10 – Srimad-Bhagavatam 12.2.37-38).

Islam
Islam sætter ligesom Bibelen Jesus (Isâ) i forbindelse med dommedagens begivenheder. I Sura 61 v. 6 (eller v. 7 afhængig af Koranudgave) benævnes Messias som ”Ahmad”. (I Damaskusskriftet kaldes han for ”Emeth”, hebraisk: ”sandhedens ånd”, der skal vidne om ret og uret og vejlede til den højeste retfærdighed.) I Koranen finder man ligeledes ord om hellige bøger i forbindelse med disse begivenheder: ”Hvert menneskes skæbne har vi fæstet om hendes hals og på opstandelsens dag skal vi lægge en bog frem for hende som hun skal finde opslået: ”læs den bog! I dag er din egen sjæl en ransager, som rækker til” (Sura 17 vers 14-15 eller 13-14 afhængig af udgave). (Se også Sura 69: 18-25). Ja, retfærdigheden skal vejes med et sennepskorns nøjagtighed (Sura 21 v. 48 eller 47).

Hvornår skal dette ske?
Profetiernes opfyldelse kædes tydeligvis sammen med en omfattende mørke periode på Jorden - i Bibelen og Koranen kaldet ”dommedagens periode”. De mange tegn på denne periode er ”Krigslarm og rygter om krige”, ”folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige”, og der skulle være ”hungersnød og jordskælv” flere steder. ”Dette er begyndelsen på fødselsveerne” (Matt. 24:6-9). ”Og broder skulle overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skulle stå op mod forældre og slå dem ihjel” (Mark. 13:12). ”Fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste” ligesom ”der skal fremstå falske Kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere” (Matt. 24:12 og 24).

Det er op til læseren selv at vurdere, hvorledes disse profetier stemmer med forrige og dette århundredes verdenskrige, folkedrab, lovløshed, terror, pengekamp, hungersnød, naturkatastrofer, oprustning, sygdom, lidelse og åndeligt mørke.

Det profeteres ligeledes, at det kommende kærlighedslys skulle komme til menneskene efterhånden som de blev modtagelige for det – når de kunne ”bære det”.

Er det oplevelsen af lidelse, egoisme og materialisme, der vækker menneskenes åndelige længsel og modtagelighed for kærligheden?

Martinus kæder profetierne om det kommende kærlighedslys sammen med fremkomsten af den åndelige videnskab. I Det Tredie Testamente forklares begrebet ”dommedagen” som det endeligt opgør med selviskheden – det ufærdige menneskes dyriske tendenser.

Denne kærlighedslære er således en hjælpende hånd på det sidste stykke vej i udviklingen fra dyr til menneske. ”Dommedagen” finder sted i det indre såvel som i de ydre begivenheder. Mennesket fører dom over sine ufærdige sider, hvilket efterhånden fører til visdommens sejr og den alkærlige væremåde.

Disse krampetrækninger er således fødselsveer for fremkomsten af et rigtigt fredsrige – opfyldelsen af profetierne om det fremtidige Gudsrige på Jorden.

  
    
 


Pin it