Stykke 877 - 888 svar

Livets Bog III - Kosmisk kemi

Stykke 877 - 888
Svar:

1. En i højintellektualitet eller kærlighed forherliget fysisk væremåde.

2. Gennem formlen om „Nåde" og „Syndernes Forladelse".

3. Nej.

4. Jesus ord ” „Kommer til mig alle I, som er besværede, og jeg vil give eder Hvile"? ” er ikke forbeholdt de troende”.

5. Med truslen om „evig Fortabelse'' til „Helvede" med dets „Gråd og Tænders Gnidsel" i den evige ild for den som ikke kan tro, men vil vide og forstå.

6. Fordi de i overvejende grad selv repræsenterer væsener, hvis forestillingsevne ligger hundrede procent dækket bag „syndernes forladelse". De har ikke behov for en højintellektuel forklaring.

7. Vha. Sakramentet og „Syndernes Forladelse"

8. De kan ikke finde tilfredsstillelse ved , at et andet Væsen blev overgivet til forsmædelige og grusomme Lidelser for de Ufuldkommenheder eller Udskejelser, de selv har begået.

9. At komme til at opleve, at den guddommelige verdensordning hviler på helt andre og i retfærdighed og kærlighed kulminerende principper.

10. De som hungrede efter retfærdighed.

11. Den kommende „Talsmanden den hellige ånd", der skulle lære dem alt det de dengang ikke kunne tage imod.

12. Gennem fysisk og kosmisk videnskab, der vil give jesus udødelige sætninger forøget glans. på skoler, universiteter og læreanstalter vil verdensgenløsningens højeste idealer og forskrifter blive til levende kendsgerninger.

13. Udviklingen fra liv til liv.

14. Kristuskærligheden forklares. Livets Bog indeholder den urokkelige forlængelse og udvidelse af verdensgenløserens kosmiske klarsyn, som Jesus i sin tid ikke kunde give sin samtid, men måtte forlægge til senere tider.

15. At han kendte til væsenernes langsomme udviklingsproces fra liv til liv som vejen til ”Himmeriges Rige”.

16. Ja.

17. At han taler om forskellige ting. „Himmeriges Rige" og dettes væsener er således ikke det samme som „Himlen" og dennes væsener. Deres lignende adfærd indebærer, at forskellen ikke er af „åndelig", men af „fysisk" natur. „Himmeriges Rige" er altså det samme som en fysisk tilværelse, der er så fuldkommen, at væsenernes væremåde her er „ligesom Englenes i Himlen".

18. „Himmeriges Rige" udgør den fysiske del af „Det rigtige Menneskerige", hvor mennesket har hævet sig over den dyriske seksuelle tilstand.

19. Den eneste vej til det rigtige menneskerige er at opfylde Guds betingelser (næstekærligheden), altså ikke syndsforladelse.

20. - ”Den, som bliver vred på sin Broder”, ”skal være skyldig for Dommen” dvs. visdommen. Vredens mørke tankearter er i strid med visdommen.

    - Den som siger ”Raka” dvs. udtrykker skældsord, udtrykker sin vrede i handling. Sådanne handlinger er også i strid med visdommen, og håndteres når de går for langt af verdslig ret. Der er behov for en sådan institution i en ufærdig verden.

    - Den som siger ”Du dåre”, er den som kritiserer nogen for et naturligt udviklingstrin. Kun erfaringern af ”helvedes ild”, dvs. oplevelsen af lidelse, kan med tiden give dem denne forståelse af næstens ret til at være som de er. Denne udvikling ligger udenfor den verdslige rets domæne.

21. Alle spiralens seks sfærer tilsammen, hvor gud er tilstede overalt.

22. Som formler for det uindviede jordmenneske. det kan ikke forstå at gud skulle kunne forekomme i alle sfærer på en gang, hvorfor det i stedet for himlene har anvendt ordet ”himlen” om guds opholdssted hinsides den fysiske verden. Dermed opstår opfattelsen af guds opholdssted, som en åndelig tilstand hvor de døde, der har forladt det fysiske plan, opholder sig. De ”frelste” føres til afdelingen ”himlen” og de fortabte til den anden afdelning, ”helvede”.

23. Jo mere videnskabelig undervisning eller jo større intelligensmæssig indsigt, væsenerne får.

24. Den er en direkte følge af jordens omdrejning om sig selv og dens løb omkring solen og af alle de heraf opståede foreteelser. da gud dirigerer universets ordning eller klodernes løb må denne udvikling være tilsigtet og kan derfor ikke være nogen „synd". At væsener bliver vantroende er en ligeså naturlig en foreteelse som dag og nat, sommer og vinter.

25. „Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes, thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes, og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder".

26. Med ordene: „Hvo, som synes at stå, se vel til, at han ikke falder" påpeges, at den som dømmer et Væsen til „helvede" eller „evig fortabelse" selv lignes med et „faldet" væsen.

27. Som mennesker, der kulminerer i „Hungeren efter Retfærdighed" og blot ikke har fået svar indenfor trosreligionens domæne.

28. Livet vil give dem rigeligt af de erfaringer, der bringer dem til at hungre efter at se, at der er plan, logik og dermed retfærdighed og bevidsthed bag hele universet og derved gøre dem modtagelige for den mættelse, der udgøres af „Talsmanden den hellige ånd" eller „kosmisk bevidsthed".

29. At væsenerne i kraft af klodernes løb ikke kan undgå erfaringsberigelse og dermed udvikling og følgelig heller ikke kan blive ved med at have samme primitive og ukritiske indstilling til livsmysteriets løsning.

30. Fordi det indebærer, at Jesus i realiteten afslører, at enhver form for vrede, også ”retfærdig harme”, er i strid med visdommen.

31. Misforståelsen at ”retfærdig harme” og ”hellig vrede” udgør undtagelser fra Jesus advarsel.

32. Hvis Jesus advarsel mod vrede skulle være undtaget de tilfælde hvor der var en årsag, ville det ikke stemme med han øvrige forkyndelse som f.eks. ordene om at vende kinde til: „Dersom nogen giver dig et Slag på den højre Kind, da vend ham også den anden til", ligesom hans bøn for sine bødler på korset: „Fader, forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre"?

33. Den udtrykker intellektuel forståelse for den anden part. Jesus forstår, at denne har gjort noget, det kosmisk set ikke vidste af. At blive vred på denne svarer til at blive vred på et nyfødt barn.

34. Næstekærlighedsloven, der byder alle at elske sin næste som sig selv. Denne kærlighed betegnes som „al Lovens Fylde".

35. Et „hånsord" eller „skældsord". Et individ, der udslynger skældsord, er ikke alene „vred", men lader også vreden komme til udbrud overfor næsten.

36. Den jordiske øvrighed.

37. Retsvæsenet er ligesom alt andet på Jorden under udvikling. Jo mere menneskene udvikler sig i human retning, desto mere vil deres humanisme afspejles i deres regeringssystem og derfra reflekteres i dets øvrighed eller retsvæsen.