Stykke 981 - 987 Svar

Livets Bog III - Kosmisk kemi

Stykke 981 - 987
Svar:
  1. Væsenernes partiske bedømmelse af livet i stort eller dets detaljer bliver ”et blindt lod” i den personlige bedømmelse af hvad der er retfærdigt, som de baserer deres handlinger på. Den bliver udtryk for „usandhed", hvilket udgør kernen i den mentale mørkeoplevelse, som udgør kontrasten til lyset. Uden eksistensen af denne kontrast kunne vi ikke opleve.
  2. Det partiske individ er stærkt tiltrukket af noget fordi det overvurderer et objekt, og undervurderer kontrasten til dette objekt. Det har derfor en fejlagtig opfattelse af begge disse kontraster. Deres detaljer bliver for "små" eller "store" set fra individets sanseoplevelse. Dette udtrykker et fejlagtigt perspektiv.
  3. En sansehorisonts detaillers forhold til et centrum.
  4. Det levende individ.
  5. Enhver opfattelse, hvis detaljer ikke bedømmes ud fra deres kontakt med centrum.
  6. „Perspektivprincippet": Livssubstans Nr. 52
  7. Når individet ikke har fundet sit eget virkelige centrum for livsoplevelsen.
  8. Individets verdensbillede og opfattelse af sig selv bliver noget helt andet end den sande virkelighed.
  9. I dyrerigets kolde, hundrede procents gudløse materialist.
  10. Vrede, had og forfølgelse mellem væsenerne indbyrdes og den partiske opfattelse af verdensgenløsningens første fase.
  11. Materien. Når individets organisme er det centrum, efter hvilket perspektivet i dets opfattelse af enhver ting bestemmes.
  12. Den er resultatet af en „endelig" eller „timelig” tings forhold til en anden „endelig" eller „timelig" Ting. F.eks. den skabte fysiske og åndelige krops forhold andre ting.
  13. Tidsbilledet udgør en bedømmelse udfra et udsnit af virkeligeheden, hvilket pr. definition udelukker andre dele i modsætning til kosmiske facitter, der udgør bedømmelser udfra evigheden og helheden.
  14. Det bliver søgende. Livets detaljer som før var utvetydige bliver nu til „mystik", hvilket vil sige:
    et uopklaret eller ubesvaret spørgsmål.
  15. Nej, de er ganske uundværlige i den guddommelige verdensplan. Uden dem ville der ikke være nogen kontrast til lyset eller absolut viden.
  16. „Hvad er Livet?" og ”hvem er livet”.
    - Materialisten er optaget af det skabte, dvs. af ”virkninger” som de ytrer sig gennem deres mål-, vægt- og andre materielle kendetegn. Denne ser livets som ”virkningsfacitter.
    - Den søgende har opdaget, at materiekombinationerne udtrykker ideer eller planer, hvilket afslører at de er logisk ledte, altså ledt af vilje, og dermed utryk for tanker. Den søgendes spørgsmål bliver derfor rettet ind imod at forstå hvem den store skaber bag livet er. Hun begynder at opleve livets detaljer som ”livsytringsfacitter”.
  17. Som en slags bogstaver, der igen kan sættes sammen til ord og tilsammen udgør en slags tekst eller tale igennem hvilken det levende ”Noget" tilkendegiver sin evige eksistens, bevidsthed, tanke og villie, samt forskerens identitet med dette evige ”Noget".
  18. ”Kosmisk Klarsyn” eller „Kosmisk Bevidsthed".
  19. Individet er „eet med Faderen"', hvilket vil sige: ser alt fra „Faderens eget udsigtspunkt", det absolutte udsigtspunkt hvorfra „alt er såre godt".
  20. Den første udgør analysen af en skabt tings forhold til en anden skabt ting.
    Den anden udgør analysen af en tings forhold til det evige, uendelige guddommelige udsigtspunkt, dvs. en „skabt" tings forhold til en „ikke skabt" ting.