symbol_16s.jpg 

Evighedslegemet
– Symbol 16

 

 

 

”Hvad et menneske sår, skal det også høste”
Her symboliseres, at al energi eller bevægelse i verdensaltet udgår fra det evige jeg (den hvide trekant) og ligeledes vender tilbage til dette. Dette er det levende væsens kosmiske evige skabeevne og egentlige legeme.

symbol 16b
De violette cirkler symboliserer vores handlinger, tanker, livsoplevelser, skabelser og organismer. De bevæger sig i kredsløb (se symbol 15) af alle størrelser, og ikke bare de 4 viste størrelser. I vores organisme udløses hvert øjeblik mikroskopiske kredsløb. Et jordeliv er et eksempel på et kredsløb. Der er også kredsløb så store, at de løber over millioner og atter millioner af år og fx bestemmer vores seksuelle struktur.

Flammekorset symboliserer, at vores evighedslegeme altid hviler i fuldkommen balance. Al bevægelse har et levende ophav. Vi skaber selv vores skæbne. Vi høster som vi sår. Der sker os aldrig uret – kosmisk set. Alt er såre godt.

 

© Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.