Livets Bog II - Kosmisk kemi
Stykke 529 - 544
Svar:
- Urbegæret er et uspecificeret begær rettet mod manifestationen i sin helhed. Det er det urokkelige bindeled imellem " jeget", dets "overbevidsthed" og skæbneelement". Det er urkraften i dets "evighedslegerae".
- Den udgør jegets reaktionsdygtighed overfor de seks øvrige grundenergier.
- Jeget, urbegæret og skæbneelementet.
- Et møde mellem urbegæret og grundenergierne, hvilket resulterer i en organisation af grundenergierne.
- Mødet mellem urbegæret og grundenergierne bliver gradvis forstærket og formindsket på en sådan måde at den rytmiske variation af livsoplevelsen form af spiralkredsløbet opstår.
- "Det guddommelige noget". I kraft af alle eksisterende kontraster oplever dette evige "noget" sig selv.
- Den absolutte virkelighed er ikke skabt dvs. den er evig, medens den relative virkelighed derimod netop er et resultat, en virkning eller et produkt af den absolutte virkelighed.
- Det første noget nr.l (Den absolutte virkelighed) kan i kraft af "noget" nr. 2 skabe sig en synlighed af sig selv. Denne synlighed er "noget" nr. 3. Dette tredie "noget" udgør altså et syn af "noget", der i sig selv er "usynligt". Nævnte syn bliver derfor en illusion.
- Synet eller billedet kan ikke forekomme uden at et nyt skabes. Bevidstheden bliver derfor en uendelig kæde af forbidefilerende billeder.
- Hvis man f.eks. har noget, der er 3 meter, er begrebet 3 meter ikke udtryk for tingens absolutte analyse. De tre meter kan nemlig deles op i 2 dele i al uendelighed. Dette viser at uendeligheden er tilstede i enhver begrænsning.
- Jeget bliver ikke synligt igennem sanseevnen, det ser kun en kopi af sig selv.
- Den illusoriske virkelighed er den baggrund eller kontrast på hvilken den absolutte virkelighed (noget nr. l) kan opleves eller dokumenteres.
- Det treenige princip. De tre principper sammensmeltet til en helhed.
- Kontrastprincippet eller sanseevnen er et resultat af forholdet mellem XI og X3.
- Skaberen har ikke noget som helst materiale at skabe af andet end sig selv, sit eget væsen. Han måtte derfor, for at skabe absolutte realiteter udslette sit eget absolutte væsen, Da dette ikke er muligt, må skabelsen være illusorisk. At den er illusorisk betyder ikke at den er uvirkelig, men kun at den ikke er det den ser ud til at være.
- Tingen er årsagen til synet eller oplevelsen. Synet af tingen er virkningen af tingen. Tingen kan godt eksistere uden at den bliver set eller oplevet, mens synet umuligt kan eksistere uden tingens eksistens.
- Tingens placering i sanseperspektivet. Alle for sanserne tilgængelige detaljer udgør kun en analyse af disses forhold til vort eget -synspunkt eller stade i vor horisonts centrum.
- Hvis ikke noget nr. 2 og noget nr. 3 bestod af forgængeligt materiale og" kun fik evighedsnatur i kraft af, at deres detaljers forgængelighed kun kan finde sted som identisk med en tilsvarende fødsel af nye ting, ville verdensaltet være uden liv eller bevægelse. Altet ville i realiteten være lig et absolut "intet".
