Det levende væsens skæbnebuer
– Symbol 18
Det evige nu
Jesus kendte til karmaloven: ”Som du sår, skal du høste”. Da disciplen Peter på Langfredag greb ind for at forsvare verdensgenløseren, stoppede Jesus ham med ordene: ”Stik dit sværd i skeden, thi den der ombringer ved sværd skal selv dø for sværdet (Matt. 26:52).
Samme indsigt og omtanke dokumenterede Jesus, da han på korset bad for sine bødler med ordene: ”Fader forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre”. Men hvad var det de ikke vidste? De korsfæstende bødler vidste ikke, at de med deres handlemåde forberedte deres egen kommende korsfæstelse eller tilsvarende lidelse. Dette ville Jesus altså skåne dem for. Han tilgav og ville ikke hævne sig.
Princippet, ”som du sår, skal du høste”, er det helt fundamentale redskab i ”livets skole”. Vores erfaringer, ”nydelsen af frugterne fra kundskabens træ”, udvikler vores logik og alkærlighed. En dag kan vi igen handle logisk og nyde frugterne fra ”livets træ” (1.Mosebog 2:9). Således foregår skabelsen af evnen til at kunne skelne mellem ”godt og ondt”; det der skaber lykke, og det der skaber ulykke. Lidelsen i livet er således midlertidige selvskabte tilstande i de fysiske jordliv. Kun her kan vi skabe et ”helvede” for os selv – ikke i den åndelige verden. I de åndelige hvileperioder mellem hvert jordliv, er alle mørke tanker bortsuggererede. Efter jordlivet venter således ikke nogen evigt brændende ild,
når man ser bort fra kortvarige selvskabte tankekonstruktioner hos visse mennesker i overgangen fra den fysiske tilværelse til den åndelige paradisiske hvileperiode. Selv de mørkeste tanker og overdreven materialisme vil blive bortsuggereret af skytsenglene (se symbol 21). Den som for eksempel forsøgte at flygte for en lidelsesfuld tilstand ved at begå selvmord, bliver slemt skuffet, da selvmordet blot fortsætter i en åndelig mørk og dyster tilstand indtil selvmorderen bliver befriet for sine mørke tanker. Guds alkærlighed råder overalt.
På symbolet ser man en række af orange rektangler, der bliver lysere og lysere mod højre. Disse symboliserer den række af fysiske liv, et væsen gennemlever gennem reinkarnationerne. I midten ser vi væsenet symboliseret med en trekant og et stjernekors, og dets nuværende fysiske tilværelse markeret mellem det to lodrette hvide bjælker.
De orangefarvede stråler viser væsenets forbindelse med sine tidligere og kommende jordeliv og de hvide stråler forbindelsen med de åndelige perioder ind imellem. De hvide felter udtrykker de lyse, skønne tilstande mellem jordelivene. Det gule felt repræsenterer væsenets fortid og det grønne dets fremtid.
De violette buer foroven viser, hvorledes jordelivene årsagsmæssigt er knyttet sammen, således at levevis i tidligere inkarnationer forårsager skæbne i senere liv. Vi lever således i dag, i høj grad, i relation til tidligere og kommende liv.
© Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.