Livets Bog II - Kosmisk kemi
Stykke 474 - 492
Svar:
- De tanker, der stimulerer den i dem selv boende vanemæssige livslængsels opfyldelse.
- De mentale områder, hvor væsenerne med ensartet indstilling til livet og omgivelserne ubevidst knytter sig sammen til flokke, racer,arter, stammer og lignende og hvor det enkelte individ kan trives.
- En flok af levende væsener med en fælles tiltrækning til en særlig bestemt ide og derfor med en speciel energiudløsningsart mod omgivelserne.
- Ved at de har en bestemt reaktionsevne, som medvirker til at forandre eller omforme kræfterne eller materierne i omgivelserne.
- De udgør begge mellemkosmisk materie, men adskiller sig ved at den religiøse sammenslutning er baseret på A-viden, mens dyreartens flokdannelse er baseret på C-viden.
- Det er stoffer, som er på så lang kosmisk afstand, at de ikke ser lokaldetaljerne og følgelig heller ikke de levende væseners fremtræden eller bag stoffet. F.eks. atomer og elektroner etc.
- Det er stoffer, som ligger så nær centrum i jordmenneskets kosmiske horisont, at de enkelte detaljer bliver af et perspektivisk omfang, at vi fysisk umuligt kan overse dem. F.eks. kloder, solsystemer og galaxer etc .
- Fordi et stof består af tre ting, nemlig en reaktionsevne, hvilket vil sige kraft- eller bevægelsesudløsning, en serie organismer, der eksisterer som kraftcentrer eller kraftfordelere og et oplevende og udløsende jeg bag hver af disse organismer - det levende væsens treenighed.
- Fordi alle materiearter, er bevægelse, og bevægelse er skabelse, og skabelse er bevidsthedsudfoldelse og denne udfoldelse er manifestation og tanke, bliver alle eksisterende stoffer eller stofarter til tankeklimaer, til atmosfære.
- Da kosmisk kemi er baseret på at vise stoffernes identitet med en mentaludfolaelse, der netop er Guddommens sprog eller en korrespondance mellem det levende væsen og Guddommen, gennem alt, hvad der sker i livet eller tilværelsen, bliver samme kemi dermed identisk med en videnskab, der udgør en undervisning i nævnte sprog.
- Fordi det ikke oplever den guddommelige tale, som et levende væsens sprog, men som blinde naturkræfters spil, som individløs, undertiden altødelæggende dæmonisk magtudfoldelse, som de rædselslagent kæmper imod eller frygter for.
- I hævnens lovprisning.
