De dyriske og menneskelige tankeklimaer
– Symbol 33
Psykens forvandling fra dyr til menneske
Symbolet giver et overblik over bevidsthedens gradvise udvikling og forvandling i overgangen fra dyr (orange farve) til fuldkomment menneske (gul).
Det jordiske menneske lever som et sfinksvæsen i mellem disse to tilstande. Den menneskelige del af bevidstheden er årsag til alt det vi kalder ”det gode”. Den dyriske tilstand, dens rivalisering og kamp om partnerens begunstigelse, er baggrunden for alle former for mørke og det vi kalder ”det onde”. Men des mere mørke, des hurtigere mættelse af dyrerigets traditioner og ”uddrivelsen” fortsætter lige til mennesket er fuldkomment humant og næstekærligt.
Denne udvikling af den menneskelige bevidsthed finder sted over mange liv – symboliseret ved de mange trin på den lodrette violette trappefigur til højre i symbolet.
Den brede gule kile til venstre, strækker sig ned i det orange felt. Den udtrykker, at de menneskelige tankeklimaer fødes i dyreriget som en konsekvens af lidelseserfaringerne og det Martinus kalder for ”polforvandlingen”, beskrevet herunder og i symbol 35.
Alle levende væsener har både en ”maskulin pol” og ”en feminin pol”. I dyreriget fremtræder individerne med han- eller hunkønsorganismer. I menneskeriget fremtræder individerne som alkærlige væsener fri af køn.
På symbolet ser vi overgangen mellem disse to tilstande. I den brede gul/grønne søjle længst mod højre fremtræder væsenet i en vis periode som hanvæsen. Dets væremåde og fremtoning er udtryk for den enpolede tilstand. Den maskuline pol (grøn) er fremherskende og den feminine pol (gul) holdes tilbage. Det kulminerer i dyrerigets enpolede tilstand.
I den tilsvarende gul/grønne figur ved siden af ses forvandlingen af dyrerigets hunvæsen. Her er det den maskuline pol (grøn), der er latent ved kulminationen i dyreriget.
Det er udviklingen af den latente pol, der gør dyret til menneske. For at gudesønnerne i dyreriget igen skal kunne vende tilbage til lyset, må det maskuline og det femine forenes igen. Da opstår den alkærlige bevidsthed. Denne tilstand er symboliseret oven for den vandrette violette streg. Her er de gule og grønne farver lige brede.
Denne nye tilstand er en indre sympatievne, der organisk vokser frem i individet til den på naturlig måde omfatter alle individer uanset køn. I det fuldkomne færdige menneskerige (over den gul-grønne vandrette violette streg) fremtræder de alkærlige mennesker derfor ikke i han- eller hunorganismer. ”Venskab” er et eksempel på begyndende næstekærlighed der varmer og stråler mellem menneskene. Denne varme vil vokse frem til at inkludere sympati for ens eget køn. Der er næppe noget som er blevet så forfulgt og misforstået gennem tiderne som homoseksualitet.
Den voksende sympatiske evne skal også kultiveres frem til alkærlighed. I begyndelsen bliver den let – på uheldig vis – sammenblandet med ægteskabsmoralen. Nutidens mange ulykkelige ægteskaber, de mange svigtede ægtefæller og børn og andre lidelsesfulde seksuelle tilstande er ikke udtryk for moralsk genialitet.
Men skabelsen fortsætter og når den nye sympatiske evne er blevet i renkultur, kan den kun udløses til glæde for væsenet selv og sin næste – uanset køn. Da er væsenet beskyttet mod vildfarelser og lidelse – også på det seksuelle område. Der følger kun lykke og velsignelse i sporet af det alkærlige gudemenneske.
Denne menneskelige bevidstheds fødsel – udviklingen fra dyr til menneske – er symboliseret med de 12 lodrette spidse figurer. Vi kan her følge disse tankeklimaers begyndelse, kulmination, degeneration og deres forbindelse med hinanden.
Fra højre symboliserer figurerne følgende:
1. Den jordmenneskelige organisme (den orange figur). Fra en abelignende grov fysisk krop forvandles organismen til et mere og mere forfinet menneskeligt og tokønnet ydre.
2. Det dræbende princip. Fra ofringer og drab til krig og kødspiseri.
3. Dræbende tankearter, såsom kamp om føde og mage, had og jalousi.
4. Hovmod, ærgerrighed, praleri, storhedsvanvid og anden selvovervurdering – på materielle og åndelige områder.
5. Kønsforvandlingens konsekvenser i form af ægteskabets degeneration og andre seksuelle følgevirkninger. Samlet kaldet for ”fødselsveerne før den store fødsel.”
6. Næstekærligheden, begyndende med de humane religioner, der afløses af ren åndsvidenskab.
7. Dyrerigets kunst, hyldende jagt, frugtbarhed, mytologi og krigeridealer og senere dyrkelse af ægteskab, helte og religiøs symbolik. Dyrerigets kunst afløses af livskunsten, alkærligheden.
8. Det religiøse princip – des lysere gul, des mere præget af ægte humanitetsdyrkelse.
9. Psykiske sanseevner. Fra dyrerigets fintfølende forudanelsesevne udvikledes clairvoyante evner mm. I vesten blev disse evner blokerede via inkvisitionens brutale metoder. Den selviske anvendelse af psykiske evner betegnes også som ”sort magi”. Vi kan lære at skelne mellem lav- og højpsykiske evner. Den rigtige anvendelse af bøn er en højpsykisk kraft – hvid magi (se symbol 22).
10. Den store fødsel. Med den kosmiske bevidsthed bliver jordmennesket igen bevidst i Gud og Guds bevidsthedszoner symboliseret ved farverne omkring den femtakkede stjerne.
11. Talsmanden den hellige ånd i form af kosmiske, og med det øverste kors højkosmiske, væsener som Kristus. Med alkærlighedens psykisk-organiske evne behøver mennesket ikke mere at fødes af kvinder. De kan da materialisere sig og dematerialisere sig som Jesus gjorde flere gange efter korsfæstelsen for at styrke og inspirere sine disciple. Han var også på dette område i Faderens lignelse om hvilken det hedder: ”Thi han talte og det skete, han bød, så stod det der” (salme 33:9).
12. Den kommende rigtige topolede menneskekrop. Igennem denne bliver ethvert møde med et andet fuldkomment menneske oplevet som en seksuel lykke og salighed – en oplevelse af ”den højeste ild” (symboliseret ved flammerne).
Som det ses af de meget små flammer mellem han- og hunkønsvæsenet er den højeste ild i dyreriget nedtransformeret til mindst tænkelige udfoldelse (se næste symbol).
Øverst på symbolet ses denne højeste ild, Guds altbestemmende vilje, ånd og kraft bag alle manifestationer i kulminerende udfoldelse.
© Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.