De tolv grundfacitter eller livsmysteriets løsning
– Symbol 32

 

”Alt er såre godt”
Den orange cirkel symboliserer det dræbende princips zone, hvor jordmenneskene stadig befinder sig. Det er i denne bevidsthedssfære, at livets mørkekontrast (de ulykkelige skæbner) finder sted. Her er vi uvidende om den kosmiske virkelighed bag den fysiske verden. Her opstår spørgsmålet: ”hvorfor”? Men svaret på spørgsmålet kræver kendskab til det evige liv.

Den tolvtakkede, orange stjerne anskueliggør, at livet og verdensaltet er strålende fuldkomment set fra evighedens perspektiv: alle levende væsener er udødelige, og smerten og lidelserne har kun til formål, at føre os tilbage til Gud og oplevelsen af vores evige samvær med ham. Da er lidelsen helt overstået. Verdensaltet er Guds altomfattende levende organisme, styret og opretholdt af evige fuldkomne kærlighedslove: vi høster som vi selv sår og udvikles på denne
måde frem til at lære os selv at kende.

Stjernefelt 1: Det er svært at benægte, at vi eksisterer. Dette er facit nr.1 i løsningen af livsmysteriet. Vi udgør et “noget” og ikke et “intet”, vi er til. Det samme gælder for verdensaltet. At benægte dette ville være at benægte vores egen eksistens og oplevelse af verden omkring os. Hvis “intet” var en realitet var der naturligvis ikke brug for en forklaring af livsmysteriet.

Stjernefelt 2: Når vi iagttager vores organisme og verdensaltet, afslører dette “noget” en uendelig række af årsager og virkninger, her symboliseret ved kæden.

Stjernefelt 3: Kæderne af årsag og virkning afslører logik og planmæssighed. Det ses ligeledes, at vores organisme, øjne, hænder, blodet, muskulaturen, skelettet og væksten fra fosterstadiet til moden tilstand, ja, alle normale funktioner når frem til at opfylde et nyttigt formål eller en plan i deres slutfacit.

Stjernefelt 4: Denne planmæssige skabelse afslører, at der er bevidsthed tilstede. Der er ”noget”, der vælger og styrer skabelsesprocesserne. Hvor der er bevidsthedskræfter tilstede er der også liv.

Stjernefelt 5: Planmæssigheden afslørede bevidsthed, bevidstheden afslørede liv, og livet afslørede et oplevende jeg, der tilkendegiver sin eksistens vha. sin bevidsthed og organisme. Tanker og idéskabelse er egenskaber ved levende væsener. Verdensaltet er ligeså levende som os selv.

Stjernefelt 6: Når vi skelner mellem os selv og omgivelsernes årsags og virkningskæder bruger vi ordet “jeg” (den hvide trekant) og “det” (farvelagene). Denne skelnen mellem “jeg” og “det” er det første møde med skaberen eller vores højeste selv.

Stjernefelt 7: Det andet og virkelige møde med vores højeste selv sker når vi finder selvet eller Jeget “udenfor” stoffets uendelige årsags og virkningskæder. Organismer er virkninger af forudgående årsager, mens Jeget eksisterer før og efter organismerne. Selvet er den evige årsagsløse årsag bag det skabte.
En evig oplever af de planmæssige årsager og virkninger; Skaberen.

Stjernefelt 8: Livet udgør et evigt treenigt princip. Stoffet eller materien, afslørede tænkning, tænkning afslørede en skabeevne, der igen afslørede en skaber. Disse tre principper: skaberen, skabeevnen og det skabte (bevidsthed og materie) kan ikke adskilles uden at alle tre forsvinder. Derfor er alle tre aspekter evige realiteter – de er ikke blevet til ud af intet. Det gælder både for os selv og for verdensaltet.

Stjernefelt 9: Verdensaltet og vi selv opfylder nøjagtigt samme kriterier, der gælder for et levende væsen. Naturens skabelsesprocesser er ikke mindre logiske og planmæssige end vores. Alle processer vidner om bevidsthed, og dermed en skabeevne og en skaber. Trekanter (det evige liv) indeni trekanter symboliserer, at verdensaltet er opbygget efter princippet: liv inden i liv. Alle levende væsener er i “Guds billede” dvs. har samme evige eksistens og struktur som Gud selv. Det ”mindre” væsen er afhængig af at få livsrum og natur i det ”store” væsen. Det ”store” væsen er afhængig af væsenerne i det små for at kunne opbygge organismer.  Alle indgår i et fuldkomment samarbejde i vedligeholdelsen af Guds evige og uendelige organisme.

Stjernefelt 10: Livets oplevelse markeres til evig tid vha. kontraster. Sansning forudsætter kontraster. De fundamentale kontraster er mørke og lys – ondt og godt. Den ene kontrast kan ikke eksistere uden den anden, og derfor bevæger livets oplevelse sig planmæssigt mellem disse modsætninger i form af en uendelig kæde af kredsløb, kosmiske dage og nætter, beskrevet som spiralkredsløb, således fornyes livsoplevelsen.

Stjernefelt 11: Al skabelse udgår fra den årsagsløse årsag, jeget – alle bevægelsers inderste årsag – og virkningerne vender derfor usvigeligt tilbage til dette ophav. Jeget i sig selv, er umanifesteret og derfor ubegrænset og allestedsnærværende. Skæbneloven, vi høster som vi sår, bringer i sit slutfacit alle levende væseners væremåde til at blive til glæde og velsignelse for alt levende.

Stjernefelt 12: “Alt er således såre godt”. Vi overlever alle mørke såvel som lyse erfaringer og drager fordel af dem, de er alle lige nødvendige i vores evige vedligeholdelse af livets oplevelse. Alle livets detaljer bliver i deres slutfacit til absolut nytte, glæde og velsignelse for alt og alle. Den eneste vej til denne viden og selvoplevelse af Guddommen er “at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv” og dermed blive ét med verdensaltets grundtone: kærligheden.

Symbolet som helhed symboliserer således den evige, levende, alkærlige og almægtige bevidsthed og opretholder af verdensaltet: den evige Guddom. Guddommen er evigt dobbeltpolet (se symbol 33 og 35), mens gudesønnerne i deres mørkeepoker har han- og hunkøn, symboliseret ved en primær pol (solen i symbolets midte) og en sekundær pol (solen udenom midtersolen). Den yderste gul/grønne ring heri står for intellektualiseret følelse, den kærlighed der har verdensaltet i sin favn, og som vokser frem i sandhedssøgeren selv.

© Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.