Den evige kosmiske organiske forbindelse mellem Gud og Gudesøn l
– Symbol 21
Bønnens udvikling, mening og funktion
Princippet "at bede" tager sin begyndelse i dyreriget, kosmisk set. Dyrets angstskrig i dødsøjeblikket er en automatisk bøn om hjælp. Der er naturligvis åndelige modtagere og dermed mening bag en sådan bøn eller instinktiv automatfunktion. Der var også modtagere af Jesus ord på korset: ”Fader forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre.”
Dyrets automatiske bøn gælder sin egen redning, mens Jesus bevidste bøn gælder tilgivelse af hans bødler og forfølgere, og er direkte adresseret til Gud. Der ligger højpsykiske kræfter – hvid magi – gemt i den bevidste og uselviske bøn. Symbolet til højre udtrykker hele verdensaltet, dvs. Gud. I denne organisme befinder hvert væsen sig i centrum, og er altid urokkeligt organisk knyttet til Gud. Den hvide cirkel i centrum symboliserer jeg’et – X1. Udenom ses moderenergien med violet farve og den evige del af grundenergilegemerne – X2. Udenom denne, ses Gudesønnens skabte helhedskrop – X3. De aflange farvede felter udenom er Guddommens legeme, den skabte del af verdensaltet, som Gudesønnen relaterer til. Spidserne af disse figurer repræsenterer den evige del af verdensaltets grundenergier. Udenom med violet er symboliseret verdensaltets moderenergi og den hvide skive bag symboliserer Guddommens jeg.
Tegnene øverst til venstre symboliserer udviklingen af Gudsforholdet:
• Først naturmennesketilstanden, med flergudsdyrkning og blodige ofringer til disse.
• Så monoteisme, etgudsdyrkelse, gennem de humane religioner.
• Tredje felt illustrerer den ateistiske/Gudsløse tilstand; mennesker hvis intelligens og retfærdighedssans forhindrer dem i at tro på at et evigt helvedes luer venter den, der ikke lader sig døbe, konfirmere eller fødes uden for ægteskab. De kan ikke tro på forklaringen om at en alkærlig og almægtig Gud behøver at sende og ofre sin uskyldige søn, for at kunne frelse skyldige drabsmænd.
• Fjerde felt symboliserer udviklingens mål; det færdige menneskes permanent dagsbevidste dialog med Gud.
Symbol 21 – detalje:
De små orange trekanter nederst til venstre, forestiller mennesker der får hjælp eller inspiration fra åndelige væsener (de overliggende gule felter).
Øverste gule felt symboliserer Forsynet, og udgøres af dem, som er færdige med at inkarnere og repræsenterer Guds primære bevidsthed. Det underliggende gule felt symboliserer de diskarnerede væsener, der imellem to jordeliv kan agere som skytsengle for de fysisk inkarnerede væsener.
Væsenet vist i første felt med den orange trekant 1 beder væsen 2 om noget, men får ikke hjælp, da dette væsen ikke kan eller vil hjælpe. Dernæst ser man (orange trekant) væsen 1 bede til Gud.
Det skal bemærkes, at det er en fordel hvis en sådan bøn stiles direkte til Gud, fx i form af ”Fadervor! Du som er i himlene” – det levner ingen tvivl om adressen.
Men alle bønner – selv det mindste suk – opfanges af Gud via skytsengle (gul trekant), der her stimulerer væsen 3 til at hjælpe væsen 1, dette sker ofte helt uden, at nogle af de nederste væsener ved hvad der sker.
I næste felt ser man processen hvorigennem intellektuelle mennesker, fx kunstnere og videnskabsmænd – ofte intetanende – kan få inspiration eller intuitioner.
I det næste felt ser man den mediumistiske forbindelse med åndelige væsener, der kan være risikabel for mennesker, der ikke er indviede på dette område. Uden viden om den rette beskyttelse er der stor fare for besættelse ved en sådan proces. Forbindelse til den åndelige verden gennem et medie, kan dog
i visse situationer have sin berettigelse.
Det sidste felt illustrerer det kosmisk bevidste væsens forbindelse med forsynet. Selvom det evt. ikke kan se de hjælpende væsener med fysiske øjne, er det altså på ingen måde alene i sin mission på det fysiske plan (se næste symbol.)
© Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.