Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige Guddom og de evige Gudesønner
– Symbol 11
Gud og Gudesøn er ét
Dette hovedsymbol sammenfletter analyserne fra symbol 8, 9 og 10. Her fremtræder disse tre evige principper (de tre skiver) som en uadskillelig enhed.
Verdensaltet er et evigt levende væsen – Gud – der oplever og udtrykker sig igennem forskellige tilværelsesplaner. Disse er opbygget af liv inden i liv, som vi så på symbol 7.
Den hvide stjerne og strålefeltet udgående fra midten symboliserer Guddommen. De mange hvide cirkler og de herfra udgående stråler udtrykker de enkelte levende væsener – Gudesønnerne.
Man ser på symbolet, hvordan livet består af en vekselvirkning eller en gennem naturen udløst samtale mellem Gud og Gudesønnerne. De 6 tilværelsesplaner, livets scene, hvor dette foregår er markeret med hver deres farve: rød for planteriget, orange for dyreriget, gul for det rigtige menneskerige, grøn for visdomsriget, blå for den guddommelige verden og indigo for salighedsriget (uddybet i symbol 13.) De levende væsener gennemgår igen og igen en vandring igennem disse riger i en evigt opadgående spiral (se symbol 14).
På symbolet er jordkloden placeret udfor dyreriget. Den er på sin egen vandring på vej mod kosmisk bevidsthed, og giver derfor livsrum for jordmenneskeheden, der er på samme stadie. Alle levende væsener vil få kosmisk bevidsthed (den lille stjernefigur). Denne ”kosmiske fødsel” udgør indledningen til det rigtige menneskerige, og vi oplever allerede nu de første spirer til dette riges komme her på Jorden.
Denne proces vil være fuldstændigt færdig indenfor mindre end 3000 år. Derefter fortsætter vejen igennem de åndelige riger, der i realiteten er ét rige med flere afdelinger.
© Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.