Polprincippets kosmiske kredsløb
– Symbol 35

Det evige livseventyrs magiske troldspyd
Ligesom vores fysiske organisme hører også vores bevidsthed til det skabtes område (X3). Alt, der er skabt forvandles og fornyes evigt. Urkraften bag fornyelsen af livets evige oplevelse er polforvandlingen (se også symbol 33.) På symbolet ser vi to lange gule og grønne felter. Disse symboliserer den feminine pol (gul), og den maskuline pol (grøn). Alle levende væsener har begge disse poler, men under passagen af spiralkredsløbets dyrerige bliver den ene af disse poler holdt tilbage så væsenet fremtræder med enten han- eller hunkøn.

De øverste to felter symboliserer således det væsen, der fremtræder som hankønsvæsen i spiralkredsløbets dyrerige. I de to felter nedenunder er det den maskuline pol (grøn), der er helt latent når væsenet passerer dyreriget, og der er således tale om et hunkønsvæsen.

Disse han- og hunkønsvæsener er forudsætningen for skabelsen af spiralkredsløbets mørkekulmination (følg det orange trappetrin op til toppen af symbolet) og da de ukærlige handlinger kommer tilbage som smerte og lidelse, bliver de dermed undervisning i hvad der er ”ondt” (se symbol 18 og 20).

Al udvikling af bevidsthed skyldes den modsatte pols vækst i jordmennesket. Den giver adgang til alkærlighed, kunst og videnskab – på bekostning af ægteskabskærligheden. Når polerne igen kommer i balance, er vi ikke mere hun- eller hankøn, men færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse (se symbol 23).

De grønne og gule vandrette linier viser, at det seksuelle kredsløb strækker sig over to kosmiske spiralkredsløb for dets fuldbyrdelse. For hvert kredsløb skifter rollerne og det levende væsen, der er ”hun” i det nuværende dyrerige (orange trappetrin) bliver ”han” i det kommende spiralkredsløbs dyrerige. (Trappetrinene forneden symboliserer rigerne der gennemgås i symbol 13.) Den orange cirkel over dyreriget (orange trappetrin) og de to kryds i denne symboliserer to væsener i forelskelse og parringsakt. Den hormonstimulerede enpolede forelskelse hører til dyreriget, i de øvrige riger er polerne i balance.

Hele polforvandlingen reguleres fra ”moderkernen” i væsenets overbevidsthed og bestemmer livets oplevelse af behag og ubehag.

De færdige fuldkomne mennesker har alkærligheden som livsfundament i alle situationer. Her udløser hver berøring, eller bare nærheden af et andet fuldkomment menneske en seksuel reaktion. Den glimtvise oplevelse af Guds hellige ånd er for Kristusmennesket blevet til en permanent bevidst tilstand. Jesus er eksemplet på denne tilstand. Han udtalte: ”I mit rige tages ikke til ægte”. Denne guddommelige bevidsthed er markeret ved den blå cirkel – her kulminerer lyset (øverst).

© Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.